8. Hajkutter Festival & Regatta - Guldborgsunds bidrag til Baltic Sail.

11. juni 2016.


De nuværende seks medlemslande/byer i Baltic Sail, arrangerer hvert år en stor maritim event. Udover traditionsskibene deltager også visse marinemuseer og en lang række varierende kulturelle indslag.


Guldborgsund Kommune støtter årligt foreningen Nysted Hajkutter Regatta med et ikke ubetydeligt beløb, men arrangementet kunne aldrig gennemføres uden den store og loyale opbakning lokalt såvel som over hele
Lolland-Falster.


Nysted Hajkutter Festival & Regatta er en årligt tilbagevendende begivenhed der har gennemgået en enorm udvikling og idag tiltrækker en lang række danske og udenlandske hajkuttere og traditionsskibe, samt tusinder af gæster fra nær og fjern.


Begivenheden strækker sig over ialt fem dage og kulminerer med hajkutter kapsejladsen fra Nysted til Rostock 10. august.
Hajkutter kapsejladsen er officiel prolog til det kæmpestore maritime arrangement Hanse Sail i Rostock, der starter 11. august.


Gratis adgang til begge events - alle er velkomne.