Nye tiltag på festivalen

Nysted Smakkelaug & Nysted Bådelaug deltager på dette års festival
​Som et nyt tiltag på årets festival vil man finde Nysted Smakkelaug og Nysted Bådelaug i teltet bagerst, nede ved Krussels Mole. Multicenter Syd solgte hajkutteren "Sleipner" sidste år og ønsker ikke at deltage for fremtiden.

​I teltet vil man kunne finde forskelligt informationsmateriale fra begge klubber. I teltet vil der også være gammelt bådebyggerværktøj, man kan lære at splejse tovværk eller at binde knob. Der vil også være et arbejdende værksted med syning eller reparation af fiskeredskaber, eller man kan se hvordan det gamle værktøj benyttes.

​Mandag middag tændes der for beggryden på pladsen ved Nysted Bådelaug, hvor der skal barkes bomuldssejl. En teknink man brugte for år tilbage, netop for at imprægnere sejl og fiskeredskaber, som dengang var fremstillet af naturmateriale. Tirsdag middag tages sejlene op af gryden igen, efter af have ligget 24 timer i barkelagen. De skal nu hænges til tørre, før de kan bruges.