Formandskifte i Nysted Hajkutter Regatta

Som det vil være de fleste bekendt har jeg pr. 17. november 2018, efter 10 år i formandsstolen, trukket mig som formand i foreningen Nysted Hajkutter Regatta, for at give plads til nye kræfter.

Det er mig en stor glæde at kunne meddele at foreningen fortsætter og bakkes op af Guldborgsund Kommune og Hanse Sail. Ny formand er det mangeårige medlem Helle Levisen. Herudover tæller bestyrelsen forsat Anne Svendsen, Lis Hermansen, Svend Erik Hauberg og Susanne Winther Nielsen (ny). Den ny bestyrelse er allerede krøbet i arbejdstøjet og glæder sig til at præsentere 11. Hajkutter Festival & Regatta 2019, 3. - 7. august.

For mig personligt har det været en fornøjelse, en ære- og et privilegie, sammen med den øvrige bestyrelse, Guldborgsund Kommune og Hanse Sail Rostock, at få lov til at arrangere en maritim event der har vokset sig stor og stærk og idag er en med forventning imødeset årlig begivenhed i Nysted, ja hele landsdelen og den maritime verden.

At begivenheden også har sat sig spor i hele Østersøområdet og har ført til et intensivt politisk og kulturelt samarbejde med Rostock/Warnemünde kommune, er for arrangørerne en naturlig og glædelig udvikling der ventes fortsat i de kommende år.

Jeg vil gerne rette en tak til alle jer dejlige ejere og besætningsmedlemmer på hajkutterne. Tak fordi i bakkede os op, år efter år. Uden jer ville der ingen hajkutter regatta være.

Også en tak til leverandører og alle de private og erhversmæssige sponsorer, der sammen  med os og Guldborgsund Kommune har gjort arrangementet muligt.

Det er mit håb at i alle vil arbejde videre - og sammen med den nye bestyrelse bakke op om en fortsat seværdig Hajkutter Festival & Regatta i Nysted.

Med ønsket til alle om en god jul og et godt nytår!

På gensyn i Nysted 

Finn Hermansen

December 2018.