Hæder til Finn Hermansen

Finn Hermansen var fredags den 7. december 2018 inviteret til en reception på Rostock Rådhus af overborgmester Roland Methling.

Anledningen var, at Finn Hermansen skulle have overrakt en pris for en enestående og vedholdende indsats gennem 10 år med at have startet  og drevet hajkutterregattaen i Nysted og for det omfattende samarbejde på erhvervs-, turisme- og kulturområdet med Guldborgsund Kommune som arbejdet med hajkutter regattaen har ført til. Roland Methling var vært og stod for prisoverrækkelsen.

Finn Hermansen fik ved denne lejlighed, (et årligt tilbagevende arrangement for borgere i Rostock/Warnemünde der har ydet en ekstraordinær frivillig indsats) som den første udlænding nogensinde, overrakt en anerkendelsesskrivelse samt en medalje af Hanse- og Universitetsbyen Rostock.
Overrækkelserne blev efterfulgt af et festligt arrangement med buffet.