Vinden var (næsten) perfekt til en god kapsejlads. Skibene sejlede fælles for motor ud til den sydligste vindmølle. På det tidspunkt var vinden ret sydlig, altså modvind. Og svag. Men vejrudsigten havde lovet at den ville dreje til sydvest, og tiltage. Så den time det tog at sejle derud for maskine, var godt givet ud. Starten blev lavet som en "flyvende start" med en åbning på et kvarter. D.v.s. at startlinjen er åben i et kvarter, og man bliver godskerevet for den tid, man starter senere end nr 1. Det er for at undgå for meget "myldretid" med disse store, stive skibe, der ikke er bygget til kapsejlads og hurtige undvigemanøvrer. Vinden opførte sig ikke helt som lovet, den gig mere i vest i løbet af dagen. Det er den slags, der gør en kapsejlads spændende, for så skal der måske lægges nogle kryds undervejs. Og så er det ikke sikkert at skibet med de største sejl vinder, men den der - bevidst eller ubevidst - har valgt den bedste rute. Viden tiltog som lovet, og skibene lå meget af tiden på mellem 7 og 8 knob. Og det er meget flot for så tungt et skib, så der blev hujet ombord. Til sidst mod målstregen, som var lagt helt nede ved indsejlingsbøjen ved Warnemünde, faldt vinden. Så de skibe, der lå forrest nåede i mål for god vind. De sidste, der undervejs ikke havde været særlig meget bagud "faldt ned i vindhullet", så det gik meeeget langsomt til sidst. Alle havde nydt turen. Jeg (Anne) kom derned med færgen dagen efter, og når de fortalte om turen, fik de alle liv i øjnene. Det påstås, at det var ny rekord. I mit baghoved ligger en tid, der er lidt hurtigere, men måske ikke for en tur, hvor målstregen først ligger helt nede ved indsejlingen.